Amerikaner mad, når det er bedst!

Hjemmelavede burgere + hjemmelavede pomfritter og ikke mindst hjemmelavede løgringe! Og så lige en gang hvidløgsmayo! 😀

 

Pyyyyyha! det var noget at en overskrift!

Men skal man gøre det så kan man lige så godt være KLAM og gå hele vejen! 😀 Der er jo ingen der siger man behøver gå helt amok og lave det hele! (var også ved at brække mig bagefter) haha.. Det er noget der tager lidt tid, hvis man gerne vil lave det hele selv! Men det er virkelig også det hele værd! især pomfritterne er såååå gode! men skal tilberedes over 3 omgange! Hvilket selvfølgelig kommer til at tage lidt tid, men som sagt er det virkelig ventetiden og besværet værd! 😀 Så ja nu får i opskrifter på det hele.

Opskrifterne svare til ca. 2 personer der er MEGET sultne 😉

Det skal du bruge til burgerbollerne (giver ca. 14 stk):

5 dl lunkent vand

25 g gær

900 g hvedemel

75 g sukker

15 g havsalt

75 g blødt smør

Evt. sesamfrø

Fremgangsmåde

Hæld det lunkne vand i en skål (evt. røremaskine er lettere da dejen skal æltes længe), og rør gæren ud i heri. Tilsæt hvedemel, sukker og salt og ælt det sammen. Ælt det bløde smør ind i dejen, og ælt den så smidig i omkring 6-8 min. Lad dejen hæve i ca. 1 time et lunt sted med et viskestykke hen over! Efter en time skal du vende dejen ud på et melet bord, og del den op i 2 lige store stykker. Rul hvert stykke til en pølse og del her pølse i 7 stykker, eller hvor mange du nu vil lave! Rul hvert stykke til en bolle. Dyp dem evt. i lidt sesamfrø og sæt dem på en bageplade med bagepapir, sæt ikke mere end 7 boller på hver plade, lad dem så efterhæve i 1 time. Nu er bollerne klar til at komme i ovnen på 220° i 12-14 min ca. kommer lidt an på din ovn!

Jeg fyldte mine burgere med bøffer af hakket oksekød, salat, agurk, bacon, cheddarost og et spejlæg! (jeeeep jeg skulle have det hele) 😀 jeg smurte bollerne med den hjemmelavede hvidløgsmayo!

Det skal du bruges til løgringene:

2 dl mel

½ tsk salt

½ tsk chili pulver (kan undlades)

1½ dl øl eller danskvand

2-3 Løg (kommer an på hvor stort løget er)

Olie (rapsolie eller solsikke) til at friture i.

Fremgangsmåde

Bland mel, salt, chilipuler og øl (danskvand) massen må ikke være for tynd da det så ikke hænger fast på løgene! når din dej har fået den rette konsistens, dypper du dine løgringe deri. Og putter dem derefter direkte i olien (du kan tjekke om din olie er klar ved at dyppe en tandstik ned i hvis det bobler stille og roligt er olien klar! sørg dog for olien ikke bliver for varm da du så når at brænde dem på inden løget er færdigt! 🙂 sørg for ikke at putte for mange løgringe i olien af gangen, da det så kan være lidt svært at styre.

Det skal du bruge til pomfritterne:

3-4 bagekartofler

½ dl eddike

Olie (rapsolie eller solsikke) til at friture i (brug det samme som der laves løgringe i!)

salt til at krydre med inden servering.

Fremgangsmåde

Da det er en lidt længere process deler jeg den op i punkter!

1. start med at vask og skræl kartoflerne.

2. skær dem i den størrelse du ønsker, og skyl dem derefter under koldt vand indtil vandet ikke længere er farvet af stivelsen.

3. kog pomfritterne i vand med den ½ dl eddike i ca. 10-12 min, lad dem efterfølgende køle af i køleskabet i ca. 30 min.

4. varm olien (du kan tjekke om din olie er klar ved at dyppe en tandstik ned i hvis det bobler stille og roligt er olien klar! sørg dog for olien ikke bliver for varm da du så når at brænde dem på inden pomfritterne er blevet helt færdigt!)

5. Put så pomfritterne i olien lidt af gangen, de skal kun friteres indtil de begynder at tage farve så skal de nemlig igen op og køle af i 30 min. hvis du skal bruge dem før, kan du putte dem i fryseren.

6. Nu er det tid til sidste omgang, her skal der godt gas på olien så pomfritterne kan få god sprødhed og farve! det kan være svært at holde pomfritterne varme når man kun kan tage lidt af gangen, så jeg puttede dem der var færdige på en bageplade og i ovnen på 200° indtil de andre er klar. drys til sidst med salt.

Det skal du bruge til hvidløgsmayoen:

5 spsk hellmanns mayonnaise

1 spsk cremefraiche

1-2 fed hvidløg (efter smag)

en smule citron

lidt salt

Fremgangsmåde

Pres hvidløget og bland det sammen med mayonnaisen, cremefraichen, citron og salt.

PUHA! sikke en omgang! så det bare igang, jeg lover det bliver lækkert 😛

Mumsfilibaba

Mumsfilibaba

Cremet hvidløgspasta!

MUMS!

Denne her er VIRKELIG min favorit lige pt. eeej men altså kunne spise det hver dag!

Derudover er det også super let at lave, så bliver det jo bare ikke bedre! 😀

Det skal du bruge til 2 personer:

en god stor håndfuld spaghetti

1 spsk smør (ikke smeltet)

3 fed hvidløg (presset)

ca. 2/3 dele af en ½ L piskefløde

en god håndfuld parmesanost

salt

peber

evt. lidt chiliflager

(tilbehør kan evt. være champignoner ristet på panden med lidt salt og peber. Eller bacon kun fantasien sætter grænser!)

Fremgangsmåde

Til at starte med sætter du en gryde over med vand til spaghettien, derefter piller du hvidløget og presser det i en hvidløgspresser. Tag en mellem stor pande eller en sauterpande, put smøret op i og smelt det ved medium varme, når smøret er smeltet og begynder så småt at boble tilsætter du hvidløget, det er vigtigt at panden ikke er for varm da du så bare brænder hvidløget af!

Når hvidløget så småt begynder at blive meget lidt gyldent, tilsætter du fløden og lader det små koge i panden, tilsæt så salt, peber og evt chiliflager efter smag! når sovsen begynder at tykne lidt tilsættes parmesanosten.

I mellem tiden burde dit vand have kogt og pastaen er blevet smidt i! (jeg salter altid mit pastavand rigtig godt! ca.2 tsk salt og så lige lidt olivenolie så det ikke klumper sammen)  kog det til al dente eller hvad du fortrækker, dog ikke helt kogt da det skal vendes i sovsen!

Når pastaen er klar tager du stort set alt vandet fra lader måske lige omkring ½dl pastavand være tilbage, så hælder du det hele ned i panden til sovsen, og lader lige det hele sætte sig lidt sammen!

Og så er der egentligt serveret! jeg pyntede med ekstra parmesanost og en lille kvast basilikum, så let og lækker! MUMS!

Cremet hvidløgspasta med champignoner! og pyntet med ekstra parmesanost og basilikum!

Cremet hvidløgspasta med champignoner! og pyntet med ekstra parmesanost og basilikum!

Teriyaki glaseret kødboller m. ris

Super lækker asiatisk inspireret aftensmad!

Forleden aften lavede jeg denne opskrift, som jeg havde fundet på pinterest.
Og jeg synes virkelig det var en lækker ret! især hvis man er til asiatisk mad. (:
Derudover var den også super let at lave! 🙂
Jeg ændrede dog lidt på opskriften!

Det skal du bruge til kødbollerne:

500g hakket svinekød

2 æg

1,5 dl rasp

2 fed hvidløg (presset)

2 tsk ingefær pulver

1 spsk soya sovs

4 forårsløg (hakket fint)

Fremgangsmåde

tænd ovnen på 200°, bland derefter alle ingredienserne i en skål (jeg brugte min røremaskine, men man kan også bare røre det sammen i hånden!) når det hele er blandet godt sammen ruller du farsen til ca 25-30 boller svarer til du bruger en tsk med top. placer bollerne på en bageplade med bagepapir og sæt i ovnen. De skal ca have 30-35 min kommer an på din ovn, men hold øje med dem de skal lige blive gyldne.

Det skal du bruge til teriyaki glaseringen:

1,5 dl soya sovs

1,5 dl farin

1,5 dl vand

1 spsk sesam olie

1,5 spsk risvinsedike

2 tsk ingefær pulver

2 spsk maizena

1,5 spsk sesamfrø

Fremgangsmåde

i en mellem store gryde, bland soya sovs, vand, farin, risvinsedike og sesamolie ved lav varme indtil farinen er opløst i massen. derefter bland maizenaen med en smule vand så det ikke klumper, hæld det derefter i massen og skru op til medium varme rør rundt indtil massen tykner, når den gør det hælder du sesamfrøene i og røre rundt.

Nu skal du til at samle retten dine kødboller burde være færdige nu og skal nu ned i glaseringen rør rundt i et par minutter til kødbollerne er godt glaseret.

Jeg serverede ris til, så det laver man bare efter den måde man nu plejer, jeg bruger altid 5dl vand og 3dl ris lader dem som koge ved medium varme i 10 min efter det tager jeg dem af varmen og lader dem stå i 10 min. så de perfekte! Jeg pyntede med lidt ekstra sesamfrø, man kan også evt. pynte med lidt frisk forårsløg hvis man har flere tilbage, havde jeg desværre ikke! men ville sikkert være super læk

og værsgo’ så er der serveret. (:

Mums det var godt (:

Mums det var godt (:

mytaste.dk

Sund morgenmad!

Bananpandekager med friske bær, vaniljeskyr og en frisk gulerodjuice med appelsin, æble og ingefær.

Jeg gik en morgen helt i sundhedsmode, og ville gerne lave noget lækkert!
så jeg gik i tænkebox og på rov i køleskabet!
Dette var hvad jeg kom frem til 😀

Bananpandekager (bliver ca. 9 stk.)

2 bananer (gerne godt modne)

2 æg

en lille håndfuld finvalsede havregryn

evt. en lille smule flydende sukrin (hvis dine bananer ikke er modne)

Og så brugte jeg jordbær og blåbær som “pynt” 😉

Fremgangsmåde:

Mos bananerne og bland med æg og havregryn (evt. sukrin) steg på panden med f.eks. kokosolie eller en smule vegetabilskolie. jeg brugte en spiseske til at øse dejen på panden med! 🙂

Vaniljeskyr

3-4 spsk Skyr natural

1 vaniljestang

evt. en lille smule flydende sukrin

Fremgangsmåde:

flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud, bland det med skyr og evt flydende sukrin.

Frisk gulerodsjuice med appelsin, æble og ingefær

2 appelsiner

2 æbler

4 gulerødder

1 cm ingefær

5 isterninger

Fremgangsmåde:

Skræl appelsinerne og ingefæren, vask gulerødderne og æblerne. Put det hele i en juicemaskine, jeg puttede lidt is i da den ellers var lidt lunken og værsgo’ så der MEGA lækker morgenmad! 🙂

skøn sund morgenmad!

// Nicoline

Verdens bedste brownie!

Og du får nu opskriften 😀

Jaaa jaa jeg ved godt mange siger at de kender opskriften på verdens bedste brownie 😀 Men jeg mener nu at den er jeg ejer af! har faktisk fået den af en rigtig god veninde! men jeg har taget den til mig og eeeeeeeelsker den virkelig! 🙂

Det skal du bruge:

120g mørk chokolade

200g  blødt smør

400g sukker

4 æg

2 tsk vaniljesukker

120g mel

1 tsk bagepulver

evt frisk frugt eller is.

Fremgangsmåde:

Start med at mixe smøret og sukkeret i en røremaskine eller med en elpisker. imens det mixes kan du starte med at smelte chokoladen over et vandbad, når sukkeret og smøret er mixet godt sammen kan du putte æggene i et af gangen! lad den endelig kører længe og mixe fordi så bliver den mere luftig af æggene! tilføj vaniljesukker og rør igen, nu burde din chokolade være ved at være smeltet, sig mel og bagepulver i en seperat skål og bland den smeltede chokolade i, det bliver en grynet konsistens! når alt chokoladen er blandet rundt hældes chokolade/mel blandingen ned til det andet få det hele blandet godt sammen! ( der skal være lidt små chokolade/mel klumper, de smelter i ovnen) put massen i en bradepande med bagepapir, kagen skal bages ca. 20-25 min i ovnen på 175°

og værsgo’ så er der serveret!

man kan evt. også skifte den mørke chokolade ud med hvid og så tilføje f.eks. lakridspulver eller lidt revet citronskræl, hvis man er ekstra chokoladefreak kan man også tilføje ekstra hakket til dejen! 🙂 kun fantasien sætter grænsen! 🙂

 
verdens bedste brownie med jordbær og blåbær :)

verdens bedste brownie med jordbær og blåbær 🙂