Spicy chili con carne!

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg eeeeelsker mad!

Og denne opskrift er ingen undtagelse! Det er en min moster engang fandt i et af hende dameblade, og den har været i familien lige siden. Det er en rigtig chili con carne, ikke dem med hakket kød og bestemt ikke dem med bønner! Det er lidt af en process, at lave men det er hele ventetiden værd!! 🙂

I får den i hvert fald her. (Denne opskrift giver nok til 4 personer.)

Det skal du bruge:

4 solide oksesteaks (ca. 1 kg)

1 chorizopølse (ca. 400 g) – skåret i skiver

2-3 løg – skåret i tern

4 fed hvidløg – presset

2 tsk rent chilipulver

4 tsk sambal olek (eller chipotle mos)

1-2 alm friske chilier – skåret i fine tern

2 tsk spidskommen

1 tsk oregano

2 limefrugter – presset

1 dl olivenolie

2 tsk soya sovs

1 mørk øl (måske 2)

(1 gryde der kan gå i ovnen, evt. en stegeso)

Ris – cremefraiche – revet cheddarost

Fremgangsmåde

Start med at smøre steaksene ind i limesaft, soya og olivenolie, og steg dem godt på en grillpande. Det er vigtigt at de får en god stegeskrope, dog stadig være godt røde indvendigt. Mens bøfferne står og kommer sig over chokket af stegningen, sauterer du løg, hvidløg og chorizopølsen, indtil løgene er bløde, og det hele er godt blandet. Skær bøfferne i ikke for store tern og smid det i gryden, sammen med løg/hvidløg/pølse blandingen. tilsæt øllen og herefter de resterende ingredienser, tjek balancen i smagen, skal der flere krydderier i evt også salt og peber! læg låg på gryden og sæt den i ovnen i en times tid på 160° efter en time tages gryden ud og der tjekkes om der mangler krydderier og om der stadig er nok væde ved chilien, der skal evt bruges mere end 1 øl! Sæt den derefter tilbage i ovnen igen i en time. Når din chili er færdig skal kødet kunne falde fra hinanden af sig selv, og saucen skal være rig, fyldig og tyktflydende. server din chili med ris og brug også gerne cremefraiche og cheddar ovenpå! det smager himmelsk! man kan også presse lidt frisk limesaft over hele retten!

Og så er der serveret.

Chili con carne!

Chili con carne!

Lækre, lette ovnkartofler!

Super lette og super lækre kartofler lige til at smide i ovnen!

Jeg er ikke altid den der gider stå i køkkenet i 100 år! Så derfor er det skøøøønt, bare at kunne bikse noget hurtigt sammen og så bare i ovnen med det. Og efter 1 time så er der mega lækre kartofler! 😀 yaaay det kan vi lide. Derfor får i opskriften lige her!

Opskriften passer ca. til 2 personer.

Det skal du bruge:

ca. 400 g kartofler (jeg brugte små nemme kartofler, de kan nemlig beholde deres skind på!)

Oliven olie

1 tsk sambal olek

Ca. 1 tsk hvidløgspulver

Ca. 1 tsk all-round krydderi

Salt (jeg brugte flage salt)

Peber

frisk rosmarin

Fremgangsmåde

Jeg startede med at skylle kartoflerne og fjerne eventuelle brune pletter, derefter skar jeg dem i halve og placerede dem i et ildfast fad. Så puttede jeg alle de forskellige ingredienser ned i fadet til kartoflerne og blandede det hele runde. Sørg for der er nok oliven olie hen over ellers risikere de bare at brænde fast i fadet. Ind i ovnen med fadet, startede på 150º den første halve time, sørg for at rod rundt i dem engang imellem. Efter den halve time skruede jeg op på 210º og gav dem den sidste halve time!

Og SÅ fantastisk velsmagende lette kartofler! 🙂

ingredienserne - før ovnen og da de var færdige! :)

ingredienserne – før ovnen og da de var færdige! 🙂

Hjemmelavet lemonade!

Jeg ELSKER lemonade!

Og især denne opskrift, den er så frisk og lækker! Og passer perfekt til varme sommer dage, som forhåbentlig snart er ovre os! 😀 Man kan også “spice” den op med f.eks. lidt lys rom! og putte et par friske hindbær i 🙂 Nu får i hvert fald opskriften her.

Den giver ca. 2 liter.

Det skal du bruge:

3,5 dl rørsukker

1,5 dl vand

4 dl citron saft (man kan evt. skifte 1 dl ud med lime saft, så 3 dl citron saft og 1 dl lime saft)

Til serveringen:

Dansk vand

Frisk mynte

Masser af is

Fremgangsmåde

Bland sukker og vand i en gryde, varm op til sukkert er smeltet og når den begynder at tykne lidt, tages den af varmen og skal køles helt ned, tager ca. 1 time. Når sukker siruppen er kølet helt af, blandes citron saften ned til sukkeret og det blandes, derefter hældes det på flaske, når man så skal drikke det tager man den ønskede mængde i et glas/kande og blandet med dansk vand, pynter med mynte og så bare maaaaasser af is! 🙂

Og så er der lækker kølende lemonade! 😀

Lemonade (:

Lemonade (:

Skønt foccacia brød

Dette skønne opskrift er min mors!

Hun er altså for vildt til at lave brød! men det mest irriterende er, at hun aldrig bruger nogen opskrift eller skriver noget ned. Så for os andre dødelige som elsker at lave mad, men til tider gerne vil have lidt at støtte sig op af, kan det sku være lidt svært at følge med!! Men hun har nu fået skrevet denne ned og den må jeg altså bare dele med jer! det er så luftigt og lækkert! 😛

Det skal du bruge:

25 g gær

2 tsk groft salt

½ dl oliven olie

5 dl lunkent vand

Mel (til dejen hænger sammen med stadig er super klisteret)

flagesalt til at komme ovenpå

ekstra oliven olie til at komme ovenpå.

Fremgangsmåde

Kom gær i en skål (evt en røremaskine) kom saltet i, rør det rundt indtil gæren er blevet flydende. kom derefter det lunkne vand og olien i, begynd derefter stille og roligt, lidt efter lidt at komme melet i. Det er vigtigt ikke bare at fyre mel i, da det så kan risikere at blive før tørt. Dejen skal være super klistret men selvfølgelig hænge sammen.

Når dejen har fået den rette konsistens puttes der film eller låg på skålen og den sættes i køleskabet 1 døgn, gerne 2 hvis man har tiden til at vente! 🙂 Når dejen har trukket færdig, hældes den ud i en bradepande med olie smurt bagepapir, der skal hives lidt i dejen så den bliver bredt ud i bradepanden. hæld lidt olivenolie ud over så der er over det hele, drys med flagesalt.

Og så er det nu fantasien kun sætter grænser! fordi hvad skal der så på af smag ud over salt! jeg lavede med rosmarin og salvie, men man kan jo også bruge chiliflager,soltørrede tomater, oliven, ost, timian, jaa vel egentlig hvad man nu godt kan lide.

Håber i synes denne opskrift er lige så fantastisk, som jeg selv gør (:

Bon appetit.

Foccacia brød m. rosmarin og salvie

Foccacia brød m. rosmarin og salvie

Flødekarameller

Det er faktisk efterhånden længe siden jeg har lavet denne opskrift! Men den er bare SÅ god, så synes da også lige i skulle have glæde af den! (:

Den er egentlig super enkel at lave og så smager de fantastisk! man kan selv tilføje alverdens smage hvis det lyster, f.eks. lakridspulver, kakaopulver eller nødder!

I får i hvert fald opskriften her! (:

Det skal du bruger giver ca.56 karameller:

½ L piskefløde

250 g sukker

125 g glukose sirup

Fremgangsmåde

Put alle ingredienserne i en gryde, rør rundt i massen med jævne mellemrum, det er dog vigtigst til slut i processen. Kog indtil karamellen er godt gylden og meget tyktflydende, karamellen er først færdig når den er godt gylden og slipper grydens bund. Det tager sin tid, så have tålmodighed (: Man kan evt tjekke med et sukker termometer, karamellen skal MINIMUM være 135° men det er vigtigst at den er mørk gylden, tyk og sej.

Nå den er nået dertil tages gryden af varmen, og hældes i en 18×18 cm foret beholder, med bagepapir smurt med lidt olie. Klip gerne bagepapiret til så det passer og går op af siderne, klip også et til som top husk også at smør det med olie.

Det er bedst at lade karamellen afkøle ved stuetemperatur i et døgns tid, dog kan det godt gå an med 4-5 timer i køleskabet, men det bliver bedst efter et døgn. Skær derefter karamellen ud i den ønskede størrelse (jeg skar 6×9) og pakkede dem efterfølgende ind i cellofan.

Og så der skisme karameller (:

Untitled